Restauranter og herregårde

Rundt omkring i landet ligger flere herregårde, hvor der enten er etableret en restaurant i selve hovedbygningen, eller i en af de bygninger, der hører til – og som i dag ikke længere anvendes til det oprindelige formål. Her kigger vi på nogle stykker af disse.

Pøt Mølle

Pøt Mølle er en restaurant, som er indrettet i en tidligere møllevirksomhed under den store herregård Frijsenborg. Den ligger ved Hammel i Midtjylland, og Pøt Mølle ligger smukt i de omliggende skove, som stadig hører under godset, der er blandt de største i Danmark. Tidligere sagde man, at greven på Frijsenborg kunne ride på egen jord fra Horsens til Viborg. Det kan han ikke mere, men stort er godset stadig og rummer blandt andet denne restaurant, der serverer god borgerlig mad og ligger ualmindeligt smukt.

Dragsholm slot

I Odsherred i det nordvestlige Sjælland ligger en anden herregård, Dragsholm, hvor selve hovedbygningen er indrettet til herregårdshotel og rummer flere restauranter. Der er tre spisesteder – hotellets gastronomiske stjerne er den Michelin-belønnede restaurant, hvor man ifølge Børsens madanmelder Ole Troelsø i dag får en af Danmarks bedste spiseoplevelser. Derudover er der en bistro, der serverer mere enkel mad til lavere priser, og en madbar på slottets terrasse, som er åben i den lyse tid. Vil du have en madoplevelse og et hotelophold i særklasse, kan vi bestemt anbefale en visit på det gamle slot. Godset var tidligere et baroni, men er i dag uden adelige ejere.

Vil du være pænt klædt på til besøget, kan du få flotte og elegante bukser hos NA-KD – og mange andre elegante stykker tøj.

En tur til Fyn

Vi tager også et smut til Fyn på vores tur til herregårdsbaserede restauranter i Danmark. Slottet Hvedholm ligger på Horne Land på Sydfyn, og her finder du, ligesom på Dragsholm slot, muligheden for at overnatte på slottet og spise i slottets restaurant.

Hvedholm var hovedslottet i grevskabet Brahesminde, der blev opløst i 1928, og efter en periode i det offentliges eje, hvor slottet var institution for sindslidende, blev det købt tilbage i privat eje og indrettet til slotsrestaurant.

På Fyn kan du også opleve restaurant og hotel på herregården Broholm, som ligger på Sydøstfyn. Slottet er et renæssancehus og rummer mange smukke interiører, som du kan glæde dig over. Restauranten hører absolut til i den bedre ende, og det er ikke uden grund, at slottet er meget brugt som location for bryllupper og andre familiebegivenheder.

traversify-lite