Vilde hotel oplevelser perfekte til plakater og sociale medier

Der er efterhånden mange, som går op i finde de mest unikke rejseoplevelser for at tage billeder, som kan printes i plakater samt lægges op på de sociale medier som fx Instagram. Vi har tidligere skrevet om de fem mest besynderlige hoteller i verden, og i dag kaster vi et blik på fem unikke hoteller i Europa.

V8 hotellet i Stuttgart, Tyskland

Er du glad for biler? Så er du nødt til at besøge V8 hotellet i Stuttgart i Tyskland. Det er et hotel med biltema, som blandt andet giver dig mulighed for at overnatte i en form for bilvask, drive-in biograf eller et bilværksted.

Der er masser af pudsige Plakater, som muligvis vil inspirere dig til ny indretning, når du kommer hjem efter ferien. Hele hotellet er fyldt op med billeder og plakater af diverse køretøjer, som du kan finde i badeværelser, suites, samt i lobbyen. Det er blot et bevis på at du også kan dekorere væggene med biler hvor som helst hjemme hos dig selv.

La Balade Des Gnomes hotellet, Heyd, Belgien

Du kan også tilbringe en overnatning indeni en trojansk hest. Her er der tale om La Balade Des Gnomes hotellet i Belgien. Denne unikke oplevelse er især passende, hvis du tager på bilferie i det centrale Europa. Det pudsige hotel ligger i den lille belgiske by Heyd, som er omtrent 150 kilometer fra Bruxelles.

Spitbank Fort, England

Du kan også overnatte på et historisk Spitbank Fort tæt på den engelske kyst. Fortet blev i tidernes morgen bygget til at beskytte Portsmouth havnen mod angreb fra Napoleon og hans hær. Det er netop Portsmouth, som du kan tage til for at komme videre til fortet, som ligger en halv times sejlads fra enten Portsmouth eller Southampton.

Faralda Crane hotel, Amsterdam

Du må ikke have højdeskræk, hvis du overvejer at sove hos Faralda Crane hotellet i Amsterdam i Holland. Her kan du tilbringe natten i en af de tre farvestrålende suiter, som ligger indeni kranen. Det er muligvis den bedste udsigt i Amsterdam.

Attrap Reves, Allauch, Frankrig

Du kan også overnatte indeni en boble i Frankrig. Her er der tale om hotellet Attrap Reves, som ligger i Allauch tæt på Marseille. Det er det oplagte valg til en romantisk get-away i Frankrig, hvor dig og din bedre halvdel kan sove direkte under stjernehimlen.

Det er de franske designere Frédéric Richard og Pierre-Stéphane Dumas, som står bag den unikke ide, som byder på meget mere end det innovative design. Det er et økovenligt og øko-chic hotel i en “bærbar” boble, som udelukkende består af genbrugt materiale.

traversify-lite