Danmarks krotradition

Danmark har en meget lang tradition for kroer – mange af dem har siden udviklet sig til mere avancerede hoteller, men en stor del drives stadig som traditionelle kroer, som folk besøger både for at overnatte eller at spise. At spise god mad på hyggelige steder har altid været en af danskernes foretrukne fritidsbeskæftigelser, og de gamle kroer har spillet – og spiller – en stor rolle heri.

De seneste årtier har mange landevejskroer i Danmark haft det

lidt svært, men med den stigende fokus på at gå ud at spise og tage på småferier inden for landets grænser, er tendensen ved at vende igen. Mange kroer bliver renoveret, satser mere på gourmetkøkkenet og får indrettet bedre værelser, så det bliver en endnu bedre oplevelse for kunderne at tage på restaurant eller på kroophold.

De privilegerede kroer

Et særligt aspekt ved de danske kroer er de kongeligt privilegerede kroer, som vi finder overalt ved landevejene i det danske land.

En kongeligt privilegeret kro er en kro, der havde kongens bevågenhed, således at de havde ret til at brygge øl, brænde snaps og bage brød, som de kunne sælge til de vejfarende. Begrebet stammer helt tilbage fra 1200-tallet, da de første kroer i Danmark fik det kongelige privilegium, og begrebet holdt ved helt indtil 1900-tallet, da de sidste kroer fik disse særlige rettigheder.

Med en ret følger næsten altid også en pligt, og kroernes pligt var i dette tilfælde, at de ikke bare havde ret til at servere for de rejsende, men rent faktisk skulle gøre det – kroejeren skulle åbne dørene for alle vejfarende og være beredt til at servere et måltid mad og tilbyde en seng.

Kroerne var typisk lagt med en sådan afstand, som man typisk kunne rejse på en dag med datidens rejsemetode – hestevogn, til hest som rytter eller måske blot til fods. På den måde var landet dækket af et net af kongeligt privilegerede kroer, som stod klar med åbne døre, mad og logi for de rejsende.

De lokale beboere i de områder, hvor kroerne lå, kunne derimod oprindeligt ikke benytte disse kroer. De var forbeholdt det rejsende folk, og de lokale beboere måtte ty til deres eget eller naboernes bryg, hvis de ville slukke tørsten.

I dag kan alle benytte de kongeligt privilegerede kroer, der er tilbage, og selvom deres status ikke længere er som før, idet det kongelige privilegium er ophævet, er der stadig ofte en særlig hygge og stemning på disse gamle kroer.

Mange kroer har i dag udviklet sig til at være gorumet-paladser, som søges af både iden- og udenlandske madkendere, men der er også stadig mange tilbage, hvor kerneydelsen er et godt, borgerligt måltid, som folk kender det. Samtidig lægger mange kroer stadig ramme til familiefester, firmafester og andre begivenheder i livet og er på den måde en vigtig del af det lokale liv.

traversify-lite